Da vores træner på børneholdet Jacob desværre er nødt til at stoppe i bokseklubben, er vi på jagt efter en ny træner til vores børnehold.
Børneholdet er for alle børn i alderen 6 til 11 år. Her er alt tilpasset børnene, så vi får en sjov og brugbar træning.
På børneholdet bruger vi en blanding af blandt andet leg og undervisning i grundlæggende teknikker til at skabe en sjov og lærerig træning.
Boksning er en individuel sport men der er også plads til masser af socialt samvær. Boksning giver de unge en stærk mental ballast samt en stærk tro på sig selv.
Ønsker til ny træner:
- Forståelse med arbejde med børn samt motivere dem
- Tålmodighed
- Kombinere leg og grundlæggende boksetræning
- Gerne have kendskab til boksning (Hvis ikke kan dette læres)
- Kunne skabe gode rammer for børn
- Være med til at skabe nye talenter til klubben
Der er krav om børneattest for alle trænere i bokseklubben der har med unge under 15 at gøre.
Træning foregår 1 gang hver mandag fra 16-17
For mere information kontakt formand Søren Hvorslev (Kontaktdetaljer kan findes på her på siden).
Som træner bliver en del af et trænerteam på ca. 13 trænere fordelt på vores 5 hold.
Træning foregår:
Kælderen på Fourfeldtskolen
Nordre Fovrfeldvej 1, 6710